Hvor mange fisk kan der være i akvariet?

Spørgsmålet lyder enkelt, men svaret er ikke et tal. Et akvarie på 54 liter kan rumme tolv små fisk, fem mellemstore eller kun to store. Antallet afhænger af, hvor store fiskene bliver, hvor meget de æder, hvor godt filteret arbejder, og hvor ofte du skifter vand. Derfor giver en fast liste over liter og antal fisk sjældent et rigtigt billede.

Den bedste måde at tænke over det på er at spørge, hvor meget affald vandet og filteret kan klare. Alle fisk udskiller ammoniak gennem gæller og afføring, og resten af foderet, som ikke bliver spist, rådner og giver mere. Filterbakterierne omdanner ammoniak til nitrit og senere til nitrat, og vandskift fjerner nitraten. Jo flere fisk du har, jo mere skal de bakterier og dit vandskift nå. Læs mere om processen i guiden til kvælstofkredsløbet.

Resten af denne guide giver dig en fremgangsmåde i tre trin: regn karrets rigtige størrelse ud, find fiskenes voksenstørrelse, og læg dernæst fiskene i gradvist, mens du måler vandet. Så ender du med en besætning, der passer til netop dit kar, og ikke et tal fra en tilfældig tabel.

Start med at kende det rigtige volumen. Mål karrets indvendige længde, bredde og højde i centimeter, gang tallene sammen og del med 1.000. Det giver rumfanget i liter. Et kar på 60 × 30 × 30 centimeter giver 54.000 kubikcentimeter, altså 54 liter. Det er den størrelse, mange begyndersæt har.

Det tal er dog en øvre grænse. Karret skal ikke fyldes helt til kanten, og grus, sten og rødder fylder noget af rummet. Det rigtige vandvolumen er derfor lavere end det, der står på kassen. Det er en god grund til ikke at presse besætningen helt op til grænsen. Hvor stort et første kar bør være, gennemgår guiden til det første akvarie.

Husk også, at karrets form betyder noget. Et langt, lavt kar giver fiskene mere vandoverflade og dermed bedre iltning end et højt, smalt kar med samme literantal. Mange arter svømmer desuden mest i længderetningen, så en meters længde er mere værd for en livlig fisk end en ekstra højde.

Du har sikkert hørt reglen om en centimeter fisk pr. liter vand. Den siger, at fiskenes samlede voksenlængde ikke bør overstige karrets literantal. I et kar på 54 liter ville det give plads til 54 centimeter fisk, for eksempel ti fisk på fem centimeter eller en fisk på tyve centimeter og lidt til.

Reglen er nem at huske, og den kan bruges som første overslag, men den har tydelige huller. Den måler kun længde og ikke vægt. En guldfisk på ti centimeter er tyk, æder meget og producerer langt mere affald end en slank danio af samme længde. Den tager heller ikke højde for, hvor aktiv fisken er, eller om den har brug for et territorium. Nogle arter kan hverken udstå fisk af egen art eller fisk, der ligner dem.

Brug derfor reglen som en øvre grænse, ikke som et mål. Starter du et nyt kar, så vælg langt færre fisk, end reglen tillader. Det er bedre at have et kar, der virker rummeligt, end et, der lige akkurat holder sig inden for et regnestykke. Er du i tvivl, så lad vandtesten sige til: Står ammoniak og nitrit på nul, har filteret styr på belastningen.

Den mest almindelige regnefejl er at tælle fiskene, som de ser ud i butikken. De fleste fisk sælges som unge, og en lille, tre centimeter lang fisk kan blive meget større. Spørg altid om fiskens voksenlængde, og tæl med den. Slå også op, om arten vokser hurtigt, og hvor stort et kar den normalt kræver.

Samme tankegang gælder for arter, der har brug for plads rundt om sig. Nogle fisk er rolige, så længe de har skjul og luft, mens andre bliver pågående, når de trænges. Er du i tvivl om, hvilke arter der kan dele kar, kan du læse guiden til nemme begynderfisk, som også viser eksempler på besætninger i 25, 60 og 100 liter.

Husk, at fisk lever længe. En fisk, der er købt som lille, skal have plads i mange år. Vælger du en art, der kræver et stort kar, så planlæg karret efter fiskens størrelse som voksen, ikke efter hvad der er i butikken i dag.

Når du spørger, hvor mange fisk der kan være i akvariet, tænker de fleste på et maksimum. Men mange arter har også et minimum. Neonfisk, danioer, rasboraer og pansermaller er flokfisk. De bliver generte og stressede, hvis de står alene eller to og to. Seks er et almindeligt udgangspunkt, og flere er bedre, hvis der er plads.

Det ændrer regnestykket. Et kar på 54 liter kan sagtens rumme en flok på seks slanke fisk og en flok på seks bundfisk, men det bliver svært at tilføje en tredje flok uden at belaste vandet. Én stor flok ser desuden bedre ud end tre små grupper af forskellige arter, og fiskene opfører sig mere naturligt.

Omvendt findes der arter, der bedst trives alene eller som par. Kampfisk er et godt eksempel: Hannerne må ikke stå sammen, og de fleste klarer sig bedst som den eneste af sin slags i karret. Læs mere om dem i guiden til kampfisk. Skal flere arter dele kar, så tjek temperatur, vandværdier og temperament mod hinanden først.

Filteret er ikke kun en pumpe. Det er et hjem for de bakterier, der nedbryder ammoniak og nitrit. Et nystartet filter har få bakterier, og de vokser først i takt med, at fiskene giver dem noget at leve af. Derfor kan et nyt kar ikke bære en fuld besætning fra første dag, selv om karret er stort nok på papiret.

Et større eller bedre filter hjælper, fordi det har mere plads til bakterier og flytter mere vand rundt. Men et filter, der er rengjort for grundigt, mister sine bakterier lige så hurtigt. Hvordan du holder bakterierne i live, når du rengør filteret, kan du læse om på siden om filtermedier og filterrengøring.

Tommelfingerreglen er, at et stort filter ikke gør et overfyldt kar godt, men et godt filter gør en passende besætning nemt at holde. Er du i tvivl om, om dit filter er stort nok til de fisk, du ønsker, så vælg færre fisk, og lad karret køre i nogle uger, før du udvider.

Hver ny fisk betyder mere foder i karret og mere afføring, og det er netop det, der belaster vandet. En lille besætning kan klare sig med et vandskift om ugen, men en tæt besætning kræver oftere skift og mere nøjagtig fodring. Giv kun så meget, som fiskene æder op på et par minutter, og fjern resterne. Mere om mængderne finder du i guiden til foder til akvariefisk.

Vandskiftet er din sikkerhedsventil. Det fjerner nitrat og andre stoffer, som bakterierne ikke kan fjerne. Med en tæt besætning kan du ikke springe vandskift over, og du kan heller ikke regne med, at planter og alger klarer opgaven. Planter hjælper, men de er et supplement. Hvor meget og hvor ofte du skifter, afhænger af besætningen og karret.

Et praktisk tegn: Skal du skifte vand oftere, end du har lyst til, for at holde vandet klart og testværdierne i orden, så har du sandsynligvis for mange fisk i forhold til karret. Så er det bedre at rette besætningen end at stå med spanden dagligt.

Fisk tager ilt op gennem gællerne, og jo flere fisk der er, jo mere ilt bruges der. Varmt vand rummer mindre ilt end koldt vand, og samtidig er fiskenes stofskifte højere, så de bruger mere. Derfor bliver en tæt besætning ekstra udsat om sommeren, og i en hedebølge kan det gå galt hurtigt.

Filterets udløb og en luftsten rører vandoverfladen, så ilten kan komme ind. Fisk, der hænger ved overfladen og trækker efter vejret, er et af de tydeligste tegn på for lidt ilt eller for mange fisk. Læs om, hvornår en luftpumpe giver mening, i guiden til luftpumpe og luftsten, og om at holde vandet køligt i guiden til akvariet i hedebølge.

Gode temperaturer for dine arter er en del af regnestykket. Har du fisk, der trives ved forskellig temperatur, så tag udgangspunkt i den, der har brug for det koldeste vand, og vælg arter, der kan stå sammen uden kompromis.

Det vigtigste, du kan gøre for at få antallet til at passe, er at bygge besætningen op gradvist. Et nyt kar bør køre ind, før de første fisk kommer i. Derefter starter du med få, hårdføre fisk og tester vandet ugentligt. Tilføj først flere, når ammoniak og nitrit står på nul.

Et eksempel: Du ønsker en flok på seks danioer og seks pansermaller i et kar på 54 liter. Du starter med danioerne, giver filteret et par uger til at vænne sig, tester vandet og tilføjer derefter pansermallerne. På den måde får bakterierne tid til at vokse med belastningen i stedet for at blive overrumplet af tolv nye fisk på én dag.

Nye fisk bør helst i karantæne først, så de ikke bringer sygdom ind i karret. Det passer godt med en gradvis opbygning, fordi du alligevel kun køber få ad gangen. Giv dig selv tid: Et roligt, stabilt kar med få fisk er bedre end et kar, der konstant balancerer på kanten.

Selv med god planlægning kan du ende med flere fisk, end karret kan klare. Det kan ske, hvis fisk får unger, hvis du tager en fisk, du har fået forærende ind, eller hvis fiskene vokser mere, end du havde regnet med. Læg mærke til tegnene i tide.

Opdager du flere af tegnene samtidig, så handl med det samme. Skift en del af vandet, mind fodermængden, og test vandet dagligt, indtil værdierne er faldet. Derefter skal besætningen enten mindskes eller karret udvides. Gå ikke ud fra, at et problem forsvinder af sig selv.

Den hyppigste fejl er at fylde karret op på én dag. Den næste er at tælle fisk efter butikkens størrelse i stedet for voksenstørrelsen. Den tredje er at glemme flokkens minimum og købe en enkelt fisk af hver art. Den fjerde er at tro, at et stort filter eller mange planter betyder, at man kan se bort fra vandskiftet.

Det kan også gå galt, hvis du blander arter, der ikke passer sammen, eller hvis du bliver ved med at købe nye fisk, fordi karret ser tomt ud. Et nyt kar ser ofte tomt ud, fordi fiskene er små og planterne endnu ikke er groet til. Giv det tid, og vælg gerne flere planter frem for flere fisk. Resultatet bliver et roligere akvarie med sundere fisk.